da 
Den colombianske vægmaler Catherine Martínez, kendt som »Cucaracha Biónica«, har rettet sin kunstneriske praksis mod sammenhængen mellem kvinder, sted og forvandling. Gennem de vægmalerier, hun skaber i det offentlige rum, undersøger hun i sit arbejde fremstillingen af kvinder, den kollektive hukommelse og den dybe forbindelse mellem mennesker og den natur, der omgiver dem. Hendes kreative vej er præget af et behov for at fortælle historier om selvstændiggørelse, modstand og heling, hvor hun altid sætter kvinderne i centrum af fortællingen. Gennem væggene og lokalsamfundene bliver hendes vægmalerier til visuelle dialoger – til rum, hvor lokale historier, traditioner og hverdagsoplevelser forvandles til billeder, der understreger identitet og tilhørsforhold.
Med udgangspunkt i dette sted
Hvert vægmaleri begynder længe før malingen rører væggen. For hende starter skabelsesprocessen med research, observation og fordybelse. At komme til et nyt sted betyder at forstå de mennesker, der bor der, deres skikke og frem for alt den rolle, kvinderne spiller der. Deres arbejde, deres ritualer og deres daglige gøremål danner grundlaget for hvert værk. Hvert vægmaleri er forskelligt, for hvert sted har sin egen karakter. Stedets historier, rytmer og kollektive viden bliver projektets fundament og oversættes til et visuelt sprog, der forbliver autentisk over for det samfund, det henvender sig til.
Miljøet som mødested
Omgivelserne er ikke blot en inspirationskilde, men også udgangspunktet for hele processen. Landskab, fællesskab, erindringer og lokal kultur fletter sig sammen til det, hun selv beskriver som et kreativt møde. I stedet for at arbejde på afstand udvikler hun sit værk i direkte kontakt med stedet og lader hvert vægmaleri opstå naturligt ud fra omgivelserne, i stedet for at påtvinge dem noget. Stedet bliver på samme tid både tema og medskaber.
Farve som følelse
Farven indtager en central plads i hendes kunstneriske udtryk. For hende er farve langt mere end blot et æstetisk valg; den er et virkningsfuldt middel til at formidle følelser og skabe poetiske betydninger. Ved at eksperimentere med forskellige farvepaletter skaber hun stemninger, der understreger de følelsesmæssige og symbolske dimensioner i hvert værk. Blandt alle aspekterne af hendes kunstneriske praksis forbliver arbejdet med farven en af de mest spændende og forvandlende dele af den kreative proces.
Når følelserne tager overhånd
Da hendes kunstneriske praksis er tæt forbundet med hendes indre verden, har hendes kreative udfordringer ofte deres oprindelse i hende selv. Et kreativt lavpunkt hænger ikke nødvendigvis sammen med mangel på ideer eller tekniske færdigheder. Det opstår, når skuffelsen tager overhånd og begynder at dominere processen. Disse øjeblikke kan skabe en kløft mellem intention og udførelse og gøre udviklingen af værket vanskeligere. Ikke desto mindre er det at anerkende disse følelser og forstå, hvordan man håndterer dem, blevet en vigtig del af at opretholde et kreativt liv på lang sigt.
Musik, erindringer og kulturelle fortællinger
Inspiration kan antage mange forskellige former. Musik indtager en særlig plads i hendes kreative proces, hvor dynamiske kvindestemmer ofte ledsager hendes arbejde. Også litteratur og fortællinger påvirker den måde, hun opfatter billeder og fremstillinger på. Det er måske lidt overraskende, at mad også er en inspirationskilde for hende. For hende rummer opskrifter, ingredienser og kulinariske traditioner minder, identitet og historier, der gives videre fra generation til generation. Ligesom vægmalerier udgør de et middel til at bevare og videregive kultur.
Lad os sænke tempoet lidt, når vi oplever kunst
Et af hendes største ønsker er, at folk bruger mere tid på kunsten. I en tid præget af hastighed og et uophørligt forbrug af billeder håber hun, at beskuerne giver sig selv lov til at se nærmere efter og tage sig tid til at reflektere. Kunst fortjener efter hendes mening en opmærksomhed, der rækker ud over det første indtryk. Samtidig går hun ind for en mere ansvarlig omgang med det offentlige rum – en tilgang, der rækker ud over det individuelle »jeg« og tager hensyn til stedet, fællesskabet og de mennesker, der vil komme i berøring med værket længe efter, at det er færdiggjort.
Repræsentation og kontaktoplysninger
Når nogen står foran et af hendes vægmalerier, er hendes ønske enkelt, men afgørende. Hun ønsker, at kvinder skal føle sig repræsenteret. At genkende sig selv i de historier, værket fortæller, at lade sig inspirere og opbygge en følelsesmæssig forbindelse til det. Repræsentation bliver i denne forstand mere end blot synlighed – den bliver en handling af anerkendelse og kollektiv styrkelse.
Indflydelser og kreative kredse
Blandt de kunstnere, der har ledsaget hende på hendes kreative rejse, er Paula Bonet fortsat en af hendes vigtigste inspirationskilder. Siden sin ungdom har hun fulgt hendes værker og beundrer stadig den følsomhed og styrke, der kendetegner hendes billedsprog. Også musikken er en konstant ledsager. Rapperinder som La Gata Katana, Las Ninyas del Corro og Faenna giver hende styrke og inspiration, mens den colombianske cumbia forbinder hende direkte med folketraditionen og den kulturelle hukommelse i hendes hjemland.
Med blikket rettet fremad
Når Cucaracha Biónica tænker på fremtidige kunstnere til »Art & The City«, nævner hun kunstnere fra Colombia, som hun beundrer dybt, herunder Agria, Nats Garu, María Tarazona, Rito Sin Sermones og Violenta.
I verdenen af »Cucaracha Biónica« er vægmalerier ikke blot billeder, der er malet på vægge. De er rum til at lytte, lære og skabe forbindelser – steder, hvor kvinder, stedet, erindringen og naturen mødes for at fortælle historier, der ellers måske ville være forblevet usynlige.
Udforsk flere af hendes værker, og følg hende på Instagram.
