da 
Fio Silva, der er født i bydelen »Villa Teseo« i Buenos Aires, har allerede siden sin tidligste barndom forvandlet vægge og bruger maleriet som et middel til at udtrykke følelser, der er forbundet med livet, bevægelse og naturen. Hendes billedsprog bygger på organiske former, fugle, dyr, vand, jord og luft – elementer, der konstant interagerer med hinanden og dermed skaber billeder, der er fulde af energi og en fornemmelse af bevægelse.
I sine vægmalerier, der allerede er blevet udstillet i Amerika, Europa og Asien, beskæftiger hun sig i sit kunstneriske arbejde med temaerne forvandling, tid og livskraft, idet hun altid skaber en dyb forbindelse mellem naturen og det offentlige rum.
At skabe noget levende
For Fio Silva begynder hvert vægmaleri med et ønske om at skabe noget levende – et billede, der virker organisk, dynamisk og i konstant bevægelse.
Selvom denne intention forbliver uændret i hele hendes værk, tager hvert værk udgangspunkt i noget andet. Nogle gange bestemmes retningen af kundens behov, andre gange af arkitekturen eller rummets atmosfære. I stedet for altid at påtvinge væggen den samme idé stræber hun efter at finde en balance mellem sit personlige udtryk og det miljø, hvor vægmaleriet skal hænge.
På denne måde bliver processen til en dialog mellem det, der skal formidles, og det, der naturligt kan eksistere i det offentlige rum.
Stedets indflydelse
Buenos Aires er stadig en afgørende del af hendes kunstneriske identitet. For Silva er byen ikke blot hendes hjem, men et sted, der er tæt forbundet med hendes minder, hendes livsrytme og hendes opfattelse af verden.
Samtidig har hendes konstante rejser styrket forbindelsen mellem hendes kunstneriske arbejde og de forskellige miljøer, hvor hun arbejder. Konteksten spiller en central rolle i hendes vægmalerier. Når hun arbejder med fugle, dyr og organiske former, søger hun ofte efter arter, der er karakteristiske for det pågældende sted, og inddrager disse i kompositionen, så værket fremstår som forbundet med omgivelserne og ikke løsrevet fra dem. Selve væggen bliver en del af fortællingen.
Blåt som følelsesmæssig stemning
Blandt alle farver indtager blå en særlig plads i hendes kunstneriske verden. I alle sine nuancer formidler den en følelse af nostalgi og ro, som hun gang på gang vender tilbage til.
Selvom hun ikke altid bærer denne farve i hverdagen, mener hun, at den på en naturlig måde kan kombineres med mange andre farver og samtidig bevarer en stærk følelsesmæssig dybde. Gennem årene har denne farve diskret udviklet sig til et af de mest markante elementer i hendes kunstneriske virke.
Hvis der opstår tvivl
Et kreativt lavpunkt for Silva hænger tæt sammen med negative tanker og selvsabotage – øjeblikke, hvor hun sætter spørgsmålstegn ved sine evner eller føler sig fremmedgjort over for det, hun skaber.
Alligevel betragter hun disse øjeblikke som en del af processen. For hende er maleriet både en lidenskab og et erhverv, og ligesom enhver anden form for arbejde kan det ikke altid opstå ud fra fuldkommen inspiration eller under ideelle følelsesmæssige forhold.
Gennem terapien og selvrefleksionen har hun lært ikke at betragte svære dage som en fiasko, men som en uundgåelig del af en langsigtet kreativ rejse.
Film, litteratur og rytme
Inden hun helligede sig helt til vægmaleri, studerede Silva billed- og lyddesign ved Universitetet i Buenos Aires – en oplevelse, der den dag i dag præger hendes tilgang til visuel fortælling.
Film og litteratur er fortsat vigtige inspirationskilder, især værker, der beskæftiger sig med fantasien og den følelsesmæssige stemning. Julio Cortázar, den belgisk-argentinske forfatter, der er kendt for at forene surrealismen med hverdagen, indtager en særlig plads blandt hendes inspirationskilder.
Også musikken spiller en væsentlig rolle i skabelsesprocessen. Ud over sin kærlighed til tango-kunstnere som Piazzolla og Pugliese ledsager reggaeton ofte hendes vægmalerier, især musikken af Tego Calderón, hvis sang »Alegría« stadig er blandt hendes yndlingssange, når hun maler.
Kunst som følelsesmæssig bevægelse
For Silva er den måde, vi opfatter kunst på, dybt subjektiv og kan ikke defineres fuldstændigt. Det afgørende er ikke, om et bestemt værk falder i alles smag, men om det fremkalder en reaktion hos betragteren.
Det er netop denne følelsesmæssige reaktion – selv den mindste ændring i tankegang eller følelser – der giver kunsten sin mening. Når man står foran et af hendes vægmalerier, håber man at kunne fornemme bevægelse, liv og forvandling. Noget, der kan afbryde den vante daglige rytme og skabe plads til uventede tanker.
Hun mener selv, at livet er i konstant bevægelse, og hendes vægmalerier forsøger netop at afspejle dette.
Kunstneriske påvirkninger og fællesskab
Blandt de kunstnere, hun beundrer mest, er mexicanske vægmalere og gadekunstnere som Seher One, Trasheer, Tysa Paulina og Poni, hvis værker fortsat præger hendes kunstneriske tilgang.
Det tyske duo HERAKUT fortjener også at blive fremhævet, da de udmærker sig ved den følelsesmæssige spænding og den fortællende kraft i deres værker.
For Silva kommer denne indflydelse ikke kun fra billedkunsten, men også fra litteraturen, musikken, bevægelsen og den følelsesmæssige energi, som hver udtryksform rummer.
Med blikket rettet fremad
På spørgsmålet om, hvilken kunstner hun gerne vil se medvirke i en fremtidig udgave af »Art & The City«, nævner Silva den græske kunstner INSANE, hvis værker hun værdsætter på grund af hans professionalisme og kunstneriske styrke.
I Fio Silvas verden er vægmalerier ikke statiske fremstillinger på vægge. Det er levende flader, rum, hvor bevægelse, natur, minder og følelser uophørligt smelter sammen.
Du kan se hendes værker og følge hende på Instagram.
