da 
Alexandra Panagiotidou, der i kunstverdenen er kendt som Lex Pan, er en kunstner, der giver sin indre verden liv på en legende, ærlig og skarpt sarkastisk måde. Hendes arbejde drejer sig om abstrakte portrætter fyldt med farve, personlighed og følelsesmæssig dybde, der berører temaer som mental sundhed, seksualitet, feminisme og menneskelige relationer. Hendes antropomorfe figurer kæmper for at forstå deres egne følelser — og derved inviterer de beskueren med på en lignende rejse i selvransagelse.
En rejse formet af erfaring
Selvom kunsten altid havde været en del af hendes liv, kom det afgørende vendepunkt, da hun arbejdede i et billedkunstneratelier i London. I 2014, efter at hun var blevet færdig på Anatolia College, flyttede hun til den britiske hovedstad for at studere engelsk litteratur og teater. Pandemien blev imidlertid en afgørende katalysator: I en svær personlig periode fandt Lex i det kreative arbejde den mest autentiske form for udtryk – og overlevelse. ”Jeg lavede et nyt værk hver dag. Det var min terapi,” siger hun.
Maleri som et følelsesmæssigt spejl
Inspirationen til Lex Pan udspringer ofte af personlige oplevelser og hverdagssituationer. Nogle gange kommer den fra stærke følelser, andre gange fra blide, subtile iagttagelser af dagligdagen. Gennem sin kreative proces søger hun at forstå og give udtryk for det, hun oplever. »Kernen er altid den samme: hvordan jeg reagerer på situationer. Det, der omgiver mig, ændrer sig – og det samme gør min kunst.«
Farve, balance og signatur
Farver er en integreret del af hendes arbejde. Hun kombinerer kølige og varme nuancer og skaber dermed en visuel dialog, der fremhæver følelsen af balance og harmoni. Lyserødt fungerer, som hun selv bemærker, nærmest som hendes kunstneriske signatur.
Musik som følelsesmæssig vejleder
Musik er en fast ledsager, når hun arbejder kreativt. Tekster fyldt med følsomhed inspirerer hende, og et af de numre, hun altid vender tilbage til, er »Cosmic Love« af Florence & the Machine. »Det er så følelsesladet, og der er en ømhed og sårbarhed i det, som jeg synes afspejler, hvordan jeg har det, når jeg overfører mine følelser til mit arbejde.«
Inspiration fra litteratur, film og livet
Lex Pan henter også inspiration fra andre kunstformer, såsom litteratur og film. Hun har en særlig forkærlighed for poesi fra første verdenskrig, hvor W.H. Audens »Funeral Blues« er et af hendes yndlingsdigte. Når det gælder film, beskriver hun sig selv som en stor beundrer af »La La Land«. Som hun understreger, er den røde tråd, der går igennem alle hendes inspirationskilder, menneskelige relationer og de dybe, uudtalte følelser, der præger dem.
Værker, der afspejler det usagte
Lex’ overordnede mål er at give seerne et rum, hvor de kan genkende sig selv og føle empati. »Hvis nogen genkender sig selv – og en følelse, de kæmper med – i et af mine værker, er det en kæmpe sejr.«
Fem inspirationskilder
Blandt de kunstnere, der har præget hende, er Fernando Botero, illustratoren Pollynor, Alekos Fassianos, sangerinden Alexandra Savior og – måske mest personligt – hendes bedstefar, som også var kunstner; en mand, hun aldrig mødte, men som hun følte sig tæt knyttet til gennem hans værker. »Jeg indså, at kunst er en måde at kommunikere med de mennesker, man elsker, selvom man ikke er her.«
Lex Pan bor og arbejder fortsat i Athen, hvor han skaber, underviser og bygger broer mellem den indre verden og det kunstneriske udtryk — altid drevet af farver, humor og ærlighed.
Du kan følge hende på Instagram for at se mere af hendes arbejde, eller besøge hendes hjemmeside direkte.
